Velkommen

Jeg er tekstil- og kulturformidler, uddannet Professionsbachelor i tekstildesign, håndværk og formidling med speciale i broderi og kulturel formidling. I sommeren 2017 blev jeg færdig kandidat i Kultur og formidling fra Syddansk Universitet.

Tekstilformidling
Jeg har brugt min specialisering i broderi i mit kostumearbejde gennem de seneste år. Med fokus på historiske dragter har jeg varetaget arbejde med research, syopgaver, organisatorisk og administrativt arbejde i kostumebrug til film og teater.

Kulturformidling
I 2017 afsluttede jeg mit kandidatstudie i kultur og formidling ved SDU. Studiet løfter de tekstilpraktiske kompetencer fra min bacheloruddannelse ind i en akademisk kontekst og styrker mit fokus på både materiel kultur i et kulturhistorisk perspektiv og formidlingspotentialet i håndværk og design.

Sideløbende med mit kandidatstudie ved SDU holder jeg håndværket ved lige gennem yderligere videreuddannelse ved Royal School of Needlework og jeg underviser i forskellige broderiteknikker ved Broderiskolen i København.

Tak til
Opholdene ved Royal School of Needlework er muliggjort med fondsstøtte fra Marie J. Snedkers Mindefond, J. Lauritzen Fonden, Grosserer L. F. Foghts Fond, Gurli og Paul Madsens Fond samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.